Monday, March 3, 2008

Godt at være hjemme igen!















En travl hverdag i Danmark levner ikke megen tid til opfølgning af bloggen, specielt ikke når man er på fuld tid på job på DBB, Danmarks Blindebibliotek.
Men med det tiltagende dagslys håber jeg at kunne afsætte lidt tid i ugens løb til at male igen. Jeg savner det meget.

Men generelt er det dejligt at være hjemme igen i vores vidunderlige hus, og efter at containeren er ankommet fra Cairo med de sidste af vores ting, så er alt ved at være på plads i skuffer og skabe.

Det er snart forår, så græsplænen ned til den lille sø vil være fuld af forårsblomster som på dette foto fra sidste år.